Har du en hund?
Så skal du være opmærksom på, at du uanset hundens størrelse eller alder skal tegne en lovpligtig hundeansvarsforsikring. En sådan hundeforsikring dækker skader på ting og mennesker, som hunden forvolder udenfor din egen husstand / familie.
Hundehvalpe er dækket af moderens ansvarsforsikring frem til de er 4 måneder gamle eller til de skilles fra moderen. Derefter skal der tegnes en separat hundeforsikring på hunden.
Går du til hundetræning og /eller på hundeudstillinger, så skal du tegne en udvidet ansvarsforsikring med figurantdækning. En sådan ekstra hundeforsikring dækker, hvis din hund gør skade på en træner, en dommer eller en figurant.
Det kan være dyrt at gå med hunden til dyrlæge. Du kan forsikre dig mod visse pludselige og uventede dyrlægeregninger ved at tegne en hundesygeforsikring. Forsikringen skal tegnes inden hunden fylder 4 år, og dækker nødvendige dyrlægeudgifter såsom undersøgelser og behandling samt udgifter til dyrehospital.
Du skal være opmærksom på, at forsikringen ophører, når din hund fylder 10 år.
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at springe hundeforsikringen over. Hvis din hund f.eks. løber ud foran en bil, og fører og bil får skader ved en ulykke, så vil du som hundeejer blive stillet til ansvar.
En hundeforsikring med alle ovenstående dækninger koster ca. 500 kr. om året uanset forsikringsselskab.
Er du i tvivl om, du er forsikret korrekt?
Du kan søge forsikringstilbud her